Endelig har vi fået styr på detaljerne og du kan nu købe billetter til KregmeLAN V2.

Dørene åbner fredag ca. kl. 12!

Lanet kommer til at foregå i Kolding d. 24-26 Maj 2019 og er et BYOC Lan. Dvs. at du skal have din egen PC med for at spille til eventet.

Vi har massere plads i hallen og kan snildt være 400 mennesker med computere. Dog er 400 solgte billetter ikke målet for et succesfuldt LAN. Derfor bliver LAN’et ikke aflyst medmindre vi har et meget lavt antal deltagere.

Der vil også blive solgt gæstebilletter i døren hvis man bare vil forbi og hilse på. Disse kommer til at koste 50 kr. pr. dag. og kan senest bruges til kl. 22 hvorefter man gerne selv må finde udgangen. Dette er naturligvis for at man ikke bare køber gæstebilletter istedet for almindelige billetter, da LAN’et derfor ikke vil kunne fungere økonomisk.

Lan’et er +16 år, og du skal derfor vise ID ved indgang til LAN’et. Grunden til dette er at der bliver solgt øl og ciders, dog bliver der IKKE solgt til unge under 18 år.

Unge under 18 får et rødt armbånd hvilket indikerer at der ikke må købes alkohol. Du må heller ikke få din kammerat til at købe alkohol til dig hvis han er over 18, da dette er ulovligt for steder der udskænker alkohol i Danmark. Det er utroligt vigtigt at dette bliver overholdt så vi får os et godt LAN.

Du kan læse mere under REGLER


Huskeliste

• ID og Købskvittering med dit navn på til indgangen til LAN (Meget vigtigt)
• Computer – opdateret og klar til at game 
• Tilbehør til computeren (Mus, keyboard og mussemåtte)
• Evt. din egen kontorstol !
• Skærm (2 skærme er tilladt, dog med forbehold for at den ene kan stå på kabinettet ved pladsmangel)
• Headset (Højtalere er ikke tilladt)
• Kabler: Netværkskabel (mindst 10 meter), strømkabel til computer og skærm, skærmkabel og en stikdåse
• Liggeunderlag / Luftmadras
• Sovepose / dyne og pude
• Toiletsager


Hvor skal vi være?

Lan’et finder sted i Bramdruphallerne også kaldet Bramdrupdam Sports og Møde Center. I kan finde informationer på deres website: BSMC.DK

Adresse:

Bramdrupskovvej 110, 6000 Kolding


Forældre Info

Som forældre skal det naturligvis føles trygt at sende dit barn afsted til LAN. Til KregmeLAN V2, er det IKKE lovligt for børn under 18 at købe alkoholiske drikkevarer til LAN’et. Det er heller ikke lovligt at medbringe alkohol, eller at drikke alkohol udenfor lanets områder.

Hvis du som forældre har dine børn med må børn under 10 år komme ind gratis i selskab af deres forældre. Her skal de voksne blot købe en gæstebillet.

Børn og unge under 18 bliver udstyret med et RØDT armbånd som skal bæres synligt under hele eventet. Dette armbånd viser vores kantine og bar crew at personen ikke har lov til at købe drikkevare med alkohol i. Dog kan der selvfølgelig købes andre drikkevarer og mad.

Lan’et er et +16 event, men vi kan give dispensation til at yngre børn tager med hvis forældrene er til stede under hele LAN’et.

Da der bliver solgt alkohol til folk over 18 år vil der naturligvis blive holdt øje med hvor fulde deltagerne bliver. Hvis en deltager ikke kan styre sig bliver personen enten smidt i seng eller smidt ud fra eventet.

Hvis I har spørgsmål er I velkomne til at kontakte os på Kontakt siden


Nødtelefon

Under hele eventet kan I ringe til os døgnet rundt på disse telefonnumre,
Disse skal dog kun benyttes i nødstilfælde.

Tlf: 60 23 53 46 
Tlf: 23 65 91 66